42.7K
Downloads
90
Episodes
”Børnebogcast” er både en podcast til forældre, der savner inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning – OG den deler podcasts i forbindelse med Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival ”Vi elsker bøger”. Julie Arndrup, børnebibliotekar, har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Vi snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. ”Vi elsker bøger” dykker ned i emner der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling og er både foredrag og interviews.
Børns læseglæde
Børnebogcast - podcasten til forældre, der savner inspiration - og hvad er nemmere end at kunne få børnebibliotekaren hjem i stuen, ind i ørerne, lige når DU har tid? Intet. Intet er nemmere.
Læselyst - Litteraturengagement - Læsemotivation - Litteraturinteresse - Læsekultur
Episodes
Monday Mar 30, 2020
Ditte Wiese og de pressede unge
Monday Mar 30, 2020
Monday Mar 30, 2020
Ditte Wiese fortæller om sine to YA romaner, Provinspis og - Og så drukner jeg, samt hjælper Julie og Lisa med at anbefale en masse titler til de unge læsere.
Julie, børnebibliotekar, og Lisa, dansklærer og skolebibliotekar, snakker med forfatter Ditte Wiese om hendes to romaner til unge og deres fælles tema. Nemlig det pres mange unge oplever på forskellig vis. Vi hører også lidt om hvad Ditte skriver på nu, og så hjælper Ditte med at anbefale en masse titler til de unge. Både de korte og de lange, de lette og de svære. Der udkommer rigtig meget kvalitet til unge læsere, så der er mange dejlige bøger at vælge imellem! Se alle de titler der omtales i programmet - plus lidt flere - herunder.
I anledning af corona-karantænen anbefaler vi så vidt muligt ebogsversionen af en titel, og kun hvis den ikke findes anbefaler vi den fysiske udgave. Så må man enten vente med at låne den, eller på nettet og købe ind.
Wednesday Jan 22, 2020
Fantasy og sci fi for unge
Wednesday Jan 22, 2020
Wednesday Jan 22, 2020
Nanna og Boris fortæller om deres bøger og deres projekt med 60 uger til udgivelse, og bagefter anbefaler børnebibliotekarerne Sarah, Laila og Julie en masse titler.
Forfatterne Nanna Foss og Boris Hansen skriver begge bøger til børn og unge, og siden efteråret 2019 har de budt publikum ind i processen med projektet 60 uger til udgivelse. Det kan du høre meget mere om i denne udgave af Børnebogcast, eller du kan læse om det her. Du kan også finde dem og projektet på Facebook og Instagram.
Efter en god halv times snak med Nanna og Boris, kommer der titelanbefalinger fra børnebibliotekarerne. Vi har fokus på fantasy og sci fi for de store børn, de unge fra ca. 13 år og op. Så hvis de mangler noget at læse i, hjemme hos dig, kan du også sætte dem til selv at lytte til denne podcast.
Tuesday Dec 10, 2019
Bøger vi ønsker os i julegave
Tuesday Dec 10, 2019
Tuesday Dec 10, 2019
Laila, Julie og endnu en Julie snakker i en time om hvilke bøger børn skal have til jul.
Og hvis man ikke vil købe alle bøgerne der snakkes om i denne podcast, kan man heldigvis sagtens låne dem på biblioteket.
Der er udkommet virkelig mange gode bøger i 2019 og her kommer en del af vores yndlings. Så fyr op under vaniljekransene og find blyant og papir frem, så er du klar til at notere alle dem ned du selv vil læse, låne eller købe.
Friday Nov 29, 2019
Kenneth Bøgh Andersen, børn i andre lande og julebøger!
Friday Nov 29, 2019
Friday Nov 29, 2019
Kenneth Bøgh Andersen fortæller om sit projekt sammen med Børnenes Ulandskalender, der i år sætter fokus på børn i Bangladesh. Og sidst, men ikke mindst, er der anbefalinger til julebøger, fordi det er sæson!
Kenneth Bøgh Andersen har skrevet bogen Trækfuglen for Børnenes Ulandskalender, der i år handler om børn i Bangladesh. Det er både spændende og meget anderledes. Bogen kan bestilles gratis af skoler her og der ligger også en masse andet materiale og opgaver man kan bruge i skolesammenhæng. Her kan du høre de fire spændende lydbøger fra U-landskalenderen 2019: Den lange fortælling, ’Trækfuglen’ og tre eventyr med lidt gys i. De er alle skrevet af Kenneth Bøgh Andersen og han læser dem selv højt.
I denne podcast fortæller Kenneth også noget om sine egne bøger, bl.a. den nye fortolkning af Grimms eventyr. Bagefter anbefaler børnebibliotekarerne Laila og Julie en masse bøger om børn i andre lande, til alle aldre.
Til sidst kommer anbefalinger til gode nye julebøger, både kapitelbøger og billedbøger.
Tuesday Oct 29, 2019
Klima med Søren Jessen og Adam O
Tuesday Oct 29, 2019
Tuesday Oct 29, 2019
Klima, klima, klima! Det er alle vegne og her kommer en podcast med en række gode bøger til børn om emnet.
I denne klima-udgave af Børnebogcast taler Laila og Julie med forfatterne Søren Jessen og Adam O. De har begge skrevet spændende bøger til de ca. 8-12 årige, om børn der klarer sig i en meget anderledes fremtid.
Efter snakken med dem anbefaler børnebibliotekarerne titler - både gode historier og faglitteratur om naturen, klimaet og hvad du selv kan gøre.
Tuesday Oct 08, 2019
Vi elsker bøger. Bogen i undervisningen
Tuesday Oct 08, 2019
Tuesday Oct 08, 2019
Hør forfatterne Sanne Munk Jensen og Sarah Engell fortælle om, hvordan det er at skrive til unge læsere og hvad der sker, når ens bøger bliver brugt i skolerne og danskundervisningen.
Forfatterne Sanne Munk Jensen og Sarah Engell har sammen skrevet ungdomsromanen ’Tag gaden tilbage’ i 2019.
Her hører vi dem tale om, hvordan det er at skrive til unge læsere, hvordan man skriver en bog sammen og hvad det betyder for et forfatterskab, når mange af ens udgivelser bliver omdannet til undervisningsmateriale i skolerne.
Wednesday Sep 18, 2019
Nysgerrig med Maria Jarjis
Wednesday Sep 18, 2019
Wednesday Sep 18, 2019
Vi hylder nysgerrigheden sammen med youtuber Maria Jarjis. På trods af Spørge Jørgens dårlige erfaringer, synes vi faktisk det er fedt hvis børn gerne vil vide alt muligt!
Maria Jarjis er kendt fra youtube, hvor hun har kontoen WTF er det Her følger næsten 60.000 nysgerrige, fortrinsvis børn og unge, Marias videoer om alt mellem himmel jord. Er computerspil farlige? Hvorfor er vi bange for fredag d. 13.? Hvordan passer man dyr i Tivoli? Maria giver svar på lidt af hvert, og det på en ligetil og letforståelige måde, så alle kan være med. Det samme gør sig gældende i Marias nye bog WTF er det - vi undersøger det sammen, som netop er udkommet.
Efter snakken med Maria får du naturligvis børnebibliotekarenes mange bud på andre bøger der kan understøtte, pirre og give svar på børns tusind spørgsmål. Alt fra fugle til zombier, andre lande og Donald Trump - på biblioteket har vi bøger om det hele!
Tuesday Sep 03, 2019
Vi elsker bøger. Hvordan bliver en billedbog til?
Tuesday Sep 03, 2019
Tuesday Sep 03, 2019
I denne podcast skal vi med ind i billedbogens maskinrum. Til at tale om det, har vi inviteret forfatter Hanne Kvist og illustrator Signe Parkins, der sammen har lavet billedbogen "Blomsten, der elsker mig" om en plante, der forlader sin grøftekant, drager ud og vender tilbage - lidt klogere på verden.
I denne podcast taler forfatter Hanne Kvist og illustrator Signe Parkins om tilblivelsen af billedbogen "Blomsten, der elsker mig" - samarbejdet mellem illustrator og forfatter og eksperimenter med form og udtryk. Interviewer er lektor og litteraturformidler, Marianne Eskebæk Larsen. I starten hører vi også et lille klip med Nanne Stuart på 6 år, der fortæller os om, hvad hun tænkte over, da hun læste "Blomsten, der elsker mig."
Friday Aug 09, 2019
Rim og læsestart med Marianne Iben Hansen
Friday Aug 09, 2019
Friday Aug 09, 2019
Forfatter, rimsmed, oversætter og rapper - kært barn har mange navne, og Marianne Iben Hansen lever op til dem alle. Hør hende fortælle om læselyst, rim og remser og om sit forfatterskab.
Marianne Iben Hansen har med sine 22 udgivelser markeret sig som en af de dygtigste i Danmark til rim og remser. Hvis man en gang har hørt hende rappe Axel elsker biler, er man solgt.
I denne udgave af Børnebogcast taler Marianne med børnebibliotekarerne Laila Heskjær Myrwick, Dorte Rugtved og Julie Arndrup om højtlæsning, læseglæde, læsestart og om mange af hendes herlige bøger.
Friday Jun 28, 2019
Sommerlæsning 2019
Friday Jun 28, 2019
Friday Jun 28, 2019
I dette lange sommerlæsnings afsnit kan du høre Julies, Lisas og Anden Julies anbefalinger til hvad der skal læses i sommerferien.
Der er noget for de små, de medium og lidt for de store, der er noget for forældre, for børn, for bedsteforældre, ja selv for dansklærere, selv om det er ferie! Der er spænding, drama, kærlighed. Konkurrencesamfund, klimakritik, monsterinvasioner og ensomhed. Der er simpelthen noget for alle.